Sårinfektion

Hvad er en sårinfektion?

Ved ethvert kirurgisk indgreb er der en risiko for, at der kan opstå en infektion i operationssåret. Det skyldes, at sårområdet forurenes med bakterier under eller efter operationen. Mange bakteriearter vil ikke kunne trives i sårmilijøet og går derfor hurtigt til grunde. Nogle bakteriearter finder sig dog godt tilrette og vil over tid dele sig og blive til flere bakterier, hvilket kan udvikle sig til infektion. Oftest bliver man først klar over, at der er en sårinfektion 5-10 dage efter operationen.

 

Hvad skyldes sårinfektioner?

Kvinder der føder ved kejsersnit er normalt sunde og raske, men der er en række faktorer, der øger risikoen for, at der opstår infektion. Vi ved, at diabetes og overvægt øger risikoen for at få sårinfektion, ligesom rygere har en større risiko for at få infektion. Et stort blodtab under operationen, længden på selve operationen og akut kejsersnit øger også risikoen for infektion. Infektion i operationssåret opleves ved 5-10% af alle kejsersnit og ca. 1% genindlægges.

 

Hvad er tegnene på sårinfektion?

Hvis man får infektion i operationssåret kan der opstå rødme, varme og hævelse omkring operationssåret, ligesom pludselige smerter og feber kan være tegn på infektion. Du skal dog være opmærksom på, at rødme, varme og hævelse i mild grad 2-3 dage efter en operation kan være en naturlig del af ophelingsfasen. Smerter vil også være forventeligt den første tid efter operationen. Hvis der er øget rødme og ømhed af operationssåret bør du ses af en fagperson.

 

Hvad er behandlingen?

Oftest er kroppens immunforsvar selv i stand til at bekæmpe udviklingen af en sårinfektion. Du kan selv hjælpe kroppen ved at undgå stress og ved at overholde de restriktioner, som du har fået fra dit sygehus. Fx ved at undgå tunge løft. Nogle gange kan det være nødvendigt at behandle en sårinfektion med antibiotika. I så fald ordineres antibiotika som ikke skader barnet ved amning. I mere sjældne tilfælde bliver man genindlagt for at få operationssåret åbnet og oprenset. Herefter vil man være indlagt i fire dage sammen med sit barn til sårbehandling (ofte med mulighed for at gå hjem på orlov), hvorefter såret som regel syes sammen igen. I enkelte tilfælde er infektionen så dyb, at kirurgen vælger ikke at sy såret sammen igen, fordi risikoen for en gentagende infektion er for stor. Syes såret ikke sammen, skal det hele op fra sårbunden. Hvor lang tid det tager for såret at hele op af sig selv, afhænger af sårets størrelse og faktorer, der kan påvirke sårhelingen. Fx rygning og overvægt.

 

Hvad betyder en sårinfektion for mig?

En sårinfektion vil forsinke sårhelingen og kan betyde, at du genindlægges på sygehuset i en kortere periode. For de fleste er det vigtigt, at et ar bliver pænt. En sårinfektion kan hos nogle medføre, at arret bliver større og mere tydeligt. 

 

Arrets udseende vil forandre sig over tid

Selv om huden lukkes under en operation, vil såret gennemgå tre faser, førend det kan siges at være ophelet. Den sidste fase, arvævsdannelsen, starter 2-3 uger efter operationen og fortsætter i ca. 1 år. Derfor kan man ikke udtale sig sikkert om det endelig resultat af operationsarret før tidligst 3 måneder efter sårhelingen og først 1 år efter, vil arrets karakteristiske røde farve være blegnet.

 

Hvad kan jeg gøre for at forbedre arrets kosmetiske udseende?

Lige efter operationen er det vigtigt at holde såret og huden omkring såret rent, således at du undgår infektion. Infektion i et sår vil altid efterlade et mindre pænt ar. Derudover tyder det på, at hvis du benytter plaster fx. papirplaster (micropore/englehud) på arret i 3 måneder efter operationen, kan du reducere bredden på arret og opnå det bedste kosmetisk udseende af arret. Du kan sætte plasteret på langs af arret og lade det sidde til det begynder at blive nusset eller sidder løst. Du behøver således ikke at skifte det dagligt men kan f.eks skifte den en gang om ugen. Du kan købe micropore/englehud på Apoteket.